Udslusning

UDSLUSNING AF FAMILIER

Når familiens ophold på Familiebo ophører, gør vi meget ud af at sikre, at familien ikke falder tilbage i de mønstre og rutiner, der var problematiske inden opholdet. Situationen omkring udslusningen kan være sårbar og vanskelig, og vi arbejder derfor med at sikre klare rammer for fremtiden, inden familien bliver udskrevet. Hvis hjemkommunen ønsker det, medvirker vi til en gennemarbejdet plan for udslusningen ved at indgå i tæt dialog med familiens netværk, sagsbehandler, jobcenter og andre relevante samarbejdspartnere.Familiebo tilbyder eksterne udviklingsforløb og familiekonsulent støtte.
 

UDSLUSNING TIL PLEJEFAMILIE ELLER DØGNINSTITUTION

Når et barn skal i familiepleje eller på døgninstitution, skal det ske på barnets præmisser og på så nænsom en måde, som det er muligt. Vi tilstræber, at anbringelsen kan foregå i forståelse og samarbejde med forældrene, så de også føler sig trygge ved overdragelsen. Det er desuden vigtigt, at plejefamilien eller pædagogerne lærer barnet godt at kende inden det fuldt integreres det nye sted. Vi tilbyder at familiens kontaktperson fra Familiebo følger barnet de første dage, ligesom vi efterfølgende kan besøge barnet ad flere omgange på det nye sted, hvis det skønnes hjælpsomt for barnet.
 

I udslusningsforløbet indgår elementer fra spædsbarnsterapi for at lette processen for barnet.