Pædagogik

Pædagogik

Vi arbejder med socialpædagogisk støtte ved hjælp af en bred vifte af forskellige pædagogiske tilgange tilpasset hver enkelt familie. Botræning og strukturering af hverdagen er centrale pædagogiske indsatser, hvor vi yder praktisk og pædagogisk hjælp til at organisere familielivet, så det passer til børnenes behov. Har familien brug for terapeutisk behandling, har Familiebo psykologer og terapeuter, vi kan anbefale. Terapeutisk behandling er en tilkøbsydelse. 
 

Samarbejde mellem personale og familien

Personalet indgår i et forpligtende og tillidsfuldt samvær med familierne og agerer rollemodeller, som forældrene kan spejle sig i.
Hver familie har en fast primær- og sekundær pædagog, og vi lægger stor vægt på, at der er plads til samtaler med familien, når der er brug for en dybere bearbejdelse af ny indsigt og erfaringer. Dette udgør en god base for, at det lærte integreres.
 

Vores primære opgave på Familiebo er at finde og derefter støtte og styrke familiens ressourcer til at kunne skabe en tryg hverdag med både trivsel og udfordringer. Derfor iagttager vi, hvordan forældrene håndterer deres barn i almindelige hverdagssituationer. Vi gør meget ud af tydeligt og respektfuldt at kommunikere vores iagttagelser videre til forældrene, så de bliver bevidste om, hvad de gør rigtigt godt, og hvad de skal arbejde med. Det er vores erfaring, at langt de fleste forældre på Familiebo gerne vil samarbejde og tage imod vores støtte og rum til refleksion og udvikling.
 

Social læring, struktur og overblik

Vi yder pædagogisk støtte i forhold til det enkelte barns særlige behov og træner samtidigt forældrenes sociale kompetencer, struktur og overblik. Den sociale træning foregår i trygge rammer i den støttede hverdag på Familiebo og på ture ud af huset. Vi støtter forældrenes kompetencer til at strukturere hverdagen og støtter ved rengøring, indkøb, tøjvask, lægebesøg og økonomistyring, når det skønnes at være nødvendigt for at sikre familiens trivsel og udvikling.
 

Vi arbejder også med social læring i form af samvær på tværs af familierne, så familierne har mulighed for at bruge hinanden som netværk og få et rum til at øve sig i konfliktløsning. Sideløbende arbejder vi med at inddrage familiens eksisterende netværk.
 

Fysisk aktivitet

Fysiske aktiviteter, som træning i fitness center, gåture i naturen, at bruge vores udendørsarealer aktivt, besøg i svømmehallen og massage er på Familiebo et redskab til at støtte beboernes trivsel og udvikling. I arbejdet er der fokus på, at beboeren bliver opmærksom på, hvad der giver dem fysisk velvære.
 

Faglighed

For at sikre en opdateret faglighed, gennemgår alle medarbejdere løbende kurser, efteruddannelse og modtager regelmæssig ekstern supervision såvel i gruppen som enkeltvis.

Metode og tilgang

Relationsarbejde

Familiebos pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, at via kontakt skabes forandringer. Primær – og sekundærpædagogen stiller sig til rådighed for, at der kan opstå en relation mellem pædagog og beboer. Evnen til at skabe relationer giver et fingerpeg om familiens potentiale for at udvikle nye kompetencer. Der arbejdes med overskrifter som respons, dialog, åbenhed, tillid, omsorg, humor og konkret hjælp. På Familiebo ler vi sammen, men der gives også små puf i ryggen og om nødvendigt et ”spark bagi” for at udvikling kan ske og implementeres.
 

Mor og far er altid de vigtigste personer for barnet. Hver gang personalet går ind imellem forældre og barn, skygger vi for relationen mellem dem. Men i de tilfælde, hvor det er påkrævet for barnets sunde udvikling, sætter vi ind med kompenserende tiltag. Dette sker afstemt med forældrene og i samråd med familiens sagsbehandler.
 

Narrativ praksis

Gennem fortælling skaber vi mennesker mening og identitet i vores liv. Vi har alle vores foretrukne historier om os selv og vores liv.
På Familiebo spejler vi det, vi ser beboerne gør, og de værdier de styrer efter i deres liv. Vi udfordrer deres foretrukne historier og hjælper dem med at sætte deres stemmer i spil.
 

Narrativ praksis handler om at give mennesker betydning.
Narrativ praksis handler om at hjælpe mennesker med at finde steder at stå i livet.
Narrativ praksis handler om, at vi aldrig ved, hvad mennesker er i stand til at blive.

 
Greb fra miljøterapeutisk tænkning

Om miljøterapi kan det siges, at selve hverdagsmiljøet er ”terapeuten”. Miljøet består af mange mennesker. Det giver mulighed for at udvikle og undersøge relationer til forskellige mennesker. Beboerne på Familiebo får en mulighed for at være i en gruppe med alt, hvad det indebærer af muligheder for at give og modtage samt øve sig i konfliktløsning.
 

En forudsigelig dagsrytme og ryddelige, rene og æstetiske fællesrum at bevæge sig i, er en forudsætning for at komme i trivsel og udvikling. De ydre omgivelser er med til at skabe ro indvendigt. Denne tilgang afspejles i hverdagsstrukturen og i indretningen af huset.
 

Forskellighed i pædagogernes kompetencer og de individuelle virkemidler i arbejdet ses som en faglig force, da det giver beboerne mulighed for at møde og være i samspil med forskellige fagpersonligheder. At være sammen og at samtale tillægges stor betydning.
 

Hverdagens almindelige aktiviteter giver god mulighed for at problemer bliver synlige og kan håndteres. Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed og finde frem til den indre drivkraft der gør, at man udvikler sig. For nogen er det en vanskelig proces, der kræver særlig pædagogisk støtte.
 

Greb fra anerkendende pædagogik

At blive anerkendt er et dybt menneskeligt behov. Alle mennesker har behov for at blive set, hørt og anerkendt, som den man er, og for det man kan. Det giver tryghed og mulighed for at skabe selvfølelse.
 

Anerkendelse er: 

  • At blive set som den man er af et andet menneske
  • At blive taget alvorligt som menneske
  • At blive mødt som værende ligeværdig
  • At opleve at være helt i orden, blot som den man er.
     
Greb fra systemisk tænkning

”Nye tanker skaber nye muligheder” er overskriften for arbejdet på Familiebo. Vi har hver vores opfattelse af virkeligheden. Vi udfordrer nysgerrigt beboernes opfattelser for at skabe mening og nye muligheder.

Marte Meo

Marte Meo er en videobaseret pædagogisk metode, der tager udgangspunkt i forældrenes ressourcer og de situationer, hvor forældrene har en god relation til deres barn. Metoden kan bruges til både at finde frem til det familien allerede er god til, og hvad den behøver hjælp til for at støtte barnets tilknytning og positive udvikling.
 

Sådan foregår Marte Meo

Vores uddannede Marte Meo-terapeuter videooptager forælder og barn i almindelige dagligdags situationer. Marte Meo-terapeuten analyserer efterfølgende videooptagelsen og finder sekvenser, der viser velfungerende kontakt mellem forældre og barn. Dernæst gennemgås disse sekvenser med forældrene, som da kan se og bliver bevidst om, hvordan deres barn reagerer, når de tilbyder udviklingsstøttende kontakt. Ved hver session sættes arbejdsmål for, hvordan forældrene kan styrke den kontakt, de allerede har og gøre mere af det, der endnu mangler for at sikre barnets udvikling.
På Familiebo oplever vi, at mange forældre har stort udbytte af Marte Meo, da optagelserne af familien tydeligt dokumenterer, hvor forskelligt barnet reagerer på forældrenes forskellige handlemåder.
 

Marte Meo er latin og betyder ”af egen kraft”. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts som et redskab til at støtte op om selvværd, sociale kompetencer, empati, koncentration, vitalitet, sprog og impulsstyring. Metoden har været anvendt i Danmark siden 1994.

Sandplay

Børn har ikke altid ord for det de går og tumler med indvendigt. Sandplay er en non-verbale metode, hvor barnet aflastes for indre pres og kaos igennem leg med sand, vand, figurer og symboler. Barnet kan ad den vej overvinde indre vanskeligheder såsom lavt selvværd eller bearbejde svære og traumatiske oplevelser.
 

Sådan foregår Sandplay:

På Familiebo er Sandplay et tilbud til børn fra ca. 3 års alderen. Sandplay foregår sammen med en Sandplay pædagog i et særligt indrettet rum på Familiebo. I rummet er der to små sandkasser i bordhøjde og hylder med en masse små figurer og symboler. Der er dyr, biler, ting fra naturen, engle, trolde, mennesker, huse og meget andet. Barnet udvælger selv, hvad det vil lege med og bruge i sandkassen.
 

En Sandplay pædagog er sammen med barnet, mens det leger og arbejder. Pædagogen støtter blot, er ved siden af og hjælper eventuelt barnet med at sætte ord på det, der bliver lavet. En Sandplay-session kan vare op til ca. 50 minutter. Når barnet er færdig med at lege tager pædagogen et billede af sandkassen, som barnet nu har indrettet.
 

Sandplay foregår i barnets tempo og på barnets præmisser, og der stilles ingen krav til barnet i form af samtale eller et færdigt produkt.
 

Sandplay pædagogik er baseret på udviklingspsykologien og den pædagogiske relation og hviler på C.G. Jungs teori om menneskets selv-restituerende kræfter. Sandplay kan også være et tilbud til voksne.

Tree of life

Når man bliver forældre, begynder mange at tænke over deres egen barndom og opvækst. Såvel de gode oplevelser, som de mindre gode dukker op i bevidstheden. Hvad man selv har med i rygsækken fra sin egen opvækst, bliver de redskaber man griber til, når man bliver forældre og selv skal drage omsorg for og stimulere et barn. 
 

Sådan foregår Tree of life

I Tree of Life visualiseres det levede liv. Sammen med pædagogen tegner beboeren sit livstræ, og får på den måde mulighed for at fortælle om sit liv på en struktureret måde. Beboerens opmærksomhed på egen historie skærpes omkring begivenheder og mennesker, der har betydet noget særligt for dem. Opmærksomheden skærpes på betydningsfulde personer, der har været med til at bekæmpe problemer. Dette ruster dem til fremtidige udfordringer.
 

Gennem processen med at samtale og tegne livstræet opnår beboeren større forståelse af sig selv og hændelser i deres tilværelse. De nye tanker skaber perspektiver og muligheder i livet.
 

Tree of life er et redskab fra den narrative terapi, som bruges i arbejdet med sårbare børn, unge og familier i mange lande.

Terapi

I nogle forløb kan der være behov for sideløbende terapeutisk behandling for at skabe den nødvendige positive udvikling i familien. Terapeutiske samtaler varetages af terapeuter, psykologer og psykiatere og er en tilkøbsydelse. Der er både mulighed for individuelle samtaler og samtaler for par eller hele familier.

Den gode adskillelse

På Familiebo arbejder vi med begrebet ”den gode adskillelse”.

I nogle tilfælde viser det sig i løbet af et ophold på Familiebo, at forældrenes ressourcer og udviklingspotentiale ikke er tilstrækkeligt til at kunne varetage ansvaret og omsorgen for deres barn. Vælger familiens hjemkommune på denne baggrund at etablere en anbringelse af barnet, har Familiebo en vigtig opgave i at sikre en så nænsom og respektfuld proces som muligt for alle parter.

I en sådan situation lægger vi et stort arbejde i at forklare forældrene, hvad barnet behøver for at kunne trives, og hvordan forældrenes ressourcer, livsomstændigheder eller omgangsform stiller sig hindrende i vejen for barnets positive udvikling. Den gode adskillelse er, når forældre selv erkender, at ansvaret for deres barns trivsel og udvikling er dem en for stor opgave, og vi på det grundlag kan planlægge processen sammen med forældrene, så adskillelsen kan ske nænsomt.

Dette er en meget vanskelig proces, som vi på Familiebo varetager med stor omtanke og respekt. Vi lytter naturligvis til forældrene og inddrager dem i en klar, respektfuld og medmenneskelig dialog om, hvordan vi bedst sikrer os, at barnet får dækket sine behov og udviklingsmuligheder.

Ved adskillelse mellem barn og forældre anvendes elementer af spædsbarnsterapi for at lette processen for barnet. Læs mere her

Forældrekompetenceundersøgelse

I tilknytning til Familiebo kan eksterne psykologer desuden foretage en forældrekompetenceundersøgelse, hvis familiens hjemkommune ønsker det. Dette er en tilkøbsydelse, og pris er fastsat af vore samarbejdspartnere. Se mere her

En forældreevneundersøgelse skal udføres af en psykolog og/eller psykiater. Undersøgelsen er en vurdering af forældrenes evne til at yde omsorg og varetage barnets behov og udvikling. Der arbejdes helhedsorienteret vurdering, og formålet er at afdække såvel det aktuelle funktionsniveau hos forældre og børn samt at belyse fremtidige udviklingsmuligheder. Derudover observeres forældrenes vilje til at følge barnets initiativer, skabe rytme for barnet og tilsidesætte egne behov, når barnets behov er primære.
 

Undersøgelsen resulterer i en vurdering af, hvor meget støtte familien har behov for her og nu, og om forældrene har ressourcer til at tage vare på barnet på længere sigt. Resultatet fremlægges i en rapport, som præsenteres for forældrene, der så har mulighed for at tilføje egne kommentarer.