Fulgehus

Hverdagen

Vores tilbud på Familiebo tager altid udgangspunkt i familiens forudsætninger og behov, men vi tager naturligvis også hensyn til familiens hverdag, ønsker og drømme. Dette gør, at de forskellige familiers hverdag på Familiebo ser forskellig ud.
 

Vi sammensætter, hvad vi kalder ”et håndholdt” tilbud til hver enkelt familie. Det betyder, at vi skræddersyr et tilbud, så det passer individuelt til den familie, vi modtager. Det håndholdte tilbud tager både hånd om familien, der hvor den befinder sig nu, samtidigt med at det blidt puffer familien i retning af et mere trygt og omsorgsfuldt familieliv.
 

Hverdagen veksler mellem familiernes selvstændige hverdagsliv, planlagte aktiviteter og fællesskabet med de andre, som bor i huset. Større børn går i daginstitution eller skole. Har forældrene ikke barselsorlov, kan de passe uddannelse, aktivering eller job sideløbende med forløbet på Familiebo.
 

Fokusområder i dagligdagen

I dagsprogrammet arbejder vi struktureret på at hjælpe forældrene på Familiebo med at overvinde vanskeligheder og finde nye ressourcer til at give omsorg til deres børn. Eksempler på fokusområder, som de forskellige familier arbejder med i dagligdagen kan være:

  • At få en god kontakt og tilknytning til hinanden i familien.
  • At udvikle sunde relationer indbyrdes i hele familien.
  • At tage ansvar og få støtte til at have alderssvarende krav og forventninger til barnet.
  • At klare praktiske opgaver og få struktur på hverdagen.
  • At få samspil i familien, som positivt former både børn og voksne.
  • At få kontakt med og opbakning fra netværk, der kan støtte familien.
  • At blive bedre rustet til at klare sig på egen hånd, herunder at indgå i arbejdsmæssige og sociale fællesskaber med andre i og udenfor Familiebo.

Kontakt os hvis du vil vide mere om arbejdetfamilieopholds-stedet tæt på by og natur i vejle
FAMILIEBO
Jellingvej 4
7100 Vejle

  Tel. 75 82 16 46
post@familiebo.dk