Dokumentation

Den pædagogiske indsats dokumenteres i en statusrapport som personalet udarbejder på Familiebo. En ansat socialrådgiver er tovholder for dokumentationsarbejdet. Vi arbejder struktureret med arbejdspunkterne fra familiernes handleplaner og på baggrund af dette forløb udarbejder vi statusrapporter. Statusrapporten indgår i hjemkommunens undersøgelse af forældrenes evne til at varetage børnenes trivsel og udvikling.
 

Familiebo udarbejder efter aftale med hjemkommunen en rapport om forløbet med beskrivelse af familiens ressourcer og vanskeligheder samt behov for fremtidig støtte. Første rapport udarbejdes i følge aftale med familiens hjemkommune. Rapporten indeholder en gennemgang af de punkter, der er arbejdet med samt en status for forløbets resultater. Med udgangspunkt i statusrapporten beslutter familiens hjemkommune omfanget og indholdet af det videre forløb.

Rapporten udarbejdes på baggrund af strukturerede iagttagelser, pædagogiske tiltag og samtaler.

Familierne præsenteres for, hvad der er skrevet i statusrapporterne, før den sendes til hjemkommunen.